Hvad er browserangreb og hvordan man undgår dem [20 forskellige typer] Windows-rapport

Der er utallige typer browserangreb i disse dage, og det er ikke ualmindeligt, at nogen støder på dem. Det kan være værd at forstå, hvad der udgør disse angreb, i betragtning af de høje cyberkriminalitetsrater.

Normalt er de fleste browserangrebstyper rettet mod at udnytte sårbarheder i browseren for at få information. Disse oplysninger kan derefter omdirigeres eller inficeres med ondsindet malware for at forårsage databrud eller tab.

Der er dog flere måder at forhindre disse browserangreb på. I dag gennemgår vi forebyggende foranstaltninger og kontrolmidler. Men før vi dykker ned i dette, lad os undersøge de populære typer af webbrowserangribere, der er almindelige.

Hvad er et browserangreb?

I et browserangreb finder angribere og udnytter sikkerhedssvaghederne i en browser eller software. Det kan føre til tab af værdifuld information og også penge.

Disse angreb kan gøre din pc og lagrede data sårbare over for redigering, sletning og endda kopiering af tredjeparter. Dette kan igen forårsage kaos i dit personlige liv, da følsomme oplysninger som kreditkortoplysninger kan blive gemt i den angrebne browser.

At forhindre dette i at ske vil sikre, at du kan bruge din enhed på enhver browser uden at bekymre dig om, at dine data bliver stjålet eller kopieret.

Hurtigt tip:

ESET Internet Security er et nyt bud på ægte integreret computersikkerhed. For at holde din computer sikker er den seneste version af ESET LiveGrid-scanningsmotoren kombineret med de tilpassede firewall- og antispam-moduler.

Som et resultat er din online tilstedeværelse beskyttet af et intelligent system, der konstant er på udkig efter angreb og skadelig software.

⇒Få ESET Internet Security

Før vi når den del af vores rejse, lad os først se på, hvilken form browserangreb tager i det daglige liv.

Hvad er de forskellige typer af webangreb?

1. Hvad er et brute force angreb?

Det er en metode til hacking, der er meget ligetil, og det er en af ​​de enkleste. Hele konceptet med brute force angreb er forsøg og fejl.

Overfaldsmanden danner adgangskoder og loginoplysninger ved at gætte. Det kan dog tage lang tid at knække adgangskoder og krypteringskoder med brute force.

Det sker, fordi overfaldsmanden skal prøve utallige sandsynligheder, før han får adgang. Nogle gange kan det være en forgæves indsats at bruge brute force-angrebet, afhængigt af hvor logisk adgangskoden er.

2. Hvad er aktive angreb?

Et aktivt angreb sker, når en infiltrator ændrer de data, der sendes til målet. Dette angreb bruger kompromis til at bedrage det mål til at tro, at han har informationen.

Overfaldsmanden forstyrrer dog systemet eller netværket ved at sende nye data eller redigere måldataene.

Et aktivt angreb kan nogle gange anvende et angreb kendt som et passivt angreb. Dette angreb har forrang frem for et aktivt angreb. Det involverer indsamling af oplysninger om hackingen, kendt som spionage.

Hackere redigerer også pakkehovedadresser for at omdirigere beskeder til deres ønskede link. Det giver dem adgang til oplysninger, der går til en anden, såsom kontooplysninger og legitimationsoplysninger.

3. Hvad er et spoofing-angreb?

Et spoofing-angreb opstår, når en infiltrator udgiver sig for at være en anden person for at have adgang til en andens data. Dette angreb stjæler klassificeret information, data, filer, penge osv.

Ofrene må dog falde for de falske oplysninger for et spoofing-angreb. Kort sagt er spoofing, når en cyberangriber efterligner en anden person ved at sende simulerede data til ulovlig adgang.

4. Hvad er et bagdørsangreb?

Et bagdørsangreb er, når en angriber bruger eksterne agenter som virus eller malware til at trænge ind i roden af ​​et system. Derefter retter den sig mod de centrale dele af dit system eller din applikation, som servere. Hvorfor de gør dette er for at kunne omgå enhver sikkerhedsforanstaltning.

Konceptet angriber dog bagdøren eller backend vil give dig adgang til hver anden dør før den. Efter at bagdørsangrebet er lykkedes, kan infiltratørerne kontrollere hele systemet.

Malware som spyware, ransomware og crypto-jacking er værktøjer til denne form for angreb. Når malware er i systemet eller applikationen, vil det være muligt for angriberen at bryde sikkerhedsprotokollerne.

5. Hvad er et afvisningsangreb?

Denne type angreb opstår, når en bruger nægter at udføre en transaktion. Brugeren kan afvise, at han er uvidende om nogen handling eller transaktion. Derfor er det nødvendigt med et forsvarssystem, der sporer og registrerer alle brugeraktiviteter.

6. Hvad er et Man-in-the-middle-angreb?

Et eksempel på et Man-In-The-Middle-angreb er brug af offentlig Wi-Fi. Forudsat at du opretter forbindelse til Wi-Fi, og en hacker hacker Wi-Fi, kan han sende malware til de tilsluttede mål.

Som navnet antyder, er denne form for angreb ikke direkte. I stedet kommer det mellem klienten og serveren som en mellemmand. Det er almindeligt, at websteder uden kryptering på deres data rejser fra klienten til serveren.

Desuden giver det adgang til angriberen til at læse loginoplysninger, dokumenter og bankoplysninger. SSL-certifikatet (Secure Sockets Layer) blokerer denne form for angreb.

7. Hvad er cross-site scripting (XSS)?

Dette angreb retter sig mod brugere, der besøger et websted, der allerede er inficeret med malware. Angriberen inficerer webstedet med ondsindet kode og kryber derefter ind i webstedets besøgssystem. Denne kode giver hackeren mulighed for at få adgang til webstedet og ændre webstedets indhold i kriminelle hensigter.

8. Hvad er et ondsindet browser-plugin-angreb?

Plug-ins er små applikationer, du downloader på din browser for at tilføje flere funktioner. Hvis et ondsindet plug-in kommer ind i din browser, kan det gå gennem din historie og adgangskodekæde.

9. Hvad er et ødelagt godkendelsesangreb?

Denne type angreb kaprer brugerlogin-sessioner efter en brudt godkendelsessession.

10. Hvad er et SQL-injektionsangreb?

Hackeren injicerer ondsindede koder i serveren og venter på, at et offer eksekverer koden på deres browser. Det er en enkel måde for hackere at stjæle værdifulde data fra dit system.

11. Hvad er et DNS-forgiftningsangreb?

Når et DNS-forgiftningsangreb injiceres i din browser, bliver det omdirigeret til et kompromitteret websted.

12. Hvad er Social Engineering-angreb?

Denne type angreb bruger vildledende midler til at narre brugeren til at udføre handlinger, der vil være farlige for dem. Et eksempel er spamming og phishing. Denne metode fokuserer ofte på at præsentere for meget til at være reelle muligheder som lokkemad.

13. Hvad er et botnet-angreb?

Denne type angreb bruger enheder, du parrer med din computer, for at komme ind i din browser. Det giver dem også adgang til hele dit system.

14. Hvad er et stigennemløbsangreb?

Hackere injicerer forstyrrende mønstre i webserveren, hvilket giver dem adgang til brugeroplysninger og databaser. Det sigter mod at få adgang til filer og mapper, der er gemt uden for webrodmappen.

15. Hvad er et lokalt filinkluderingsangreb?

Denne type angreb tvinger browseren til at køre en specifik indsprøjtet fil, der er blevet flettet ind i den lokale fil.

I tilfælde af at overfaldet er effektivt, vil det afsløre følsomme data og kan i alvorlige tilfælde anmode om XSS og fjernudførelse af kode.

16. Hvad er et OS kommandoinjektionsangreb?

Denne browserangrebstype beskæftiger sig med indsprøjtning af en operativsystem-OS-kommando i serveren. Serveren kører brugerbrowseren, så den er sårbar, og angriberen kan kapre systemet.

17. Hvad er et letvægts directory access protocol (LDAP) angreb?

Denne form for software giver enhver adgang til dataene i systemet. Men hvis en hacker injicerer sådan software, vil han være i stand til at nå dataene.

18. Hvad er et IDOR-angreb (Insecure Direct Object References)?

Det er en browserangrebstype af adgangskontrolsårbarhed, der opstår, når en applikation bruger brugerleveret input til at få adgang til objekter direkte via browseren. Dette indebærer, at angriberen manipulerer URL'en for at få adgang til dataene på serveren.

19. Hvad er sikkerhedsfejlkonfiguration?

Der vil være smuthuller, når udviklere laver fejl eller udelader nogle nødvendige ændringer. Denne sikkerhedsfejlkonfiguration gør browseren sårbar. Derfor kan det lade browseren være åben for forskellige angrebstyper.

20. Hvad er et adgangskontrolangreb på manglende funktionsniveau?

Angribere udnytter svagheden, som er den manglende funktion. Denne form for adgangskontrol på manglende funktionsniveau giver hackeren adgang til klassificerede data. Det giver dem også mulighed for at udnytte opgaver, der ikke er tilgængelige for en almindelig bruger.

Hvad er nogle foranstaltninger, du kan tage for at forhindre webangreb?

➡ Brug altid stærke adgangskoder

Det vil være svært at infiltrere dine data, hvis du beskytter dem med en stærk adgangskode, som ubudne gæster ikke kan tyde. Brugen af ​​flere tegn, store og små bogstaver og tal bør anvendes.

En anden effektiv løsning er brugen af ​​multifaktorautentificering. MFA giver dig mulighed for at beskytte din konto med flere godkendelsesmetoder. Så måske knækker en hacker din adgangskode, og din konto vil kræve yderligere bevis.

➡ Brug en tilfældig sessionsnøgle.

Denne form for sikkerhed giver dig mulighed for at generere nye adgangskoder og ID'er for hvert sessionsforsøg. En tilfældig sessionsnøgle fungerer som en token-software, der genererer en ny adgangskode for hver transaktion eller login.

Det vil forhindre ubudne gæster i at få adgang til den forrige session med de sidste loginoplysninger. Derudover indeholder denne foranstaltning det aktive angreb for genafspilning af sessionen.

➡ Brug et anti-udnyttelsesprogram

Anti-udnyttelsesprogrammer beskytter dine webbrowsere og software fra at opføre sig forkert eller give plads til trusler. Derudover styrker de sikkerhedssystemet i din browser for at bekæmpe de browserangreb, der forsøger at komme ind.

Anti-udnyttelsesprogrammer forhindrer dog ekstern interferens med din browser. Disse programmer er gode at køre sammen med en antivirus for mere sikkerhed.

➡ Vær forsigtig med browserudvidelser

Der er værktøjer, du kan downloade på din browser for mere produktive funktioner. Imidlertid, nogle browserudvidelser kan være ondsindet og farlig for dine browsere.

Undersøg omhyggeligt de udvidelser, du vil installere på din browser, for at undgå skadelige virkninger.

➡ Brug en 64-bit webbrowser

Browsere kan lide Google Chrome og Microsoft Edge fungerer på 64-bit. De har stærk beskyttelse og modstandsdygtighed mod browserangreb. 64-bit-versionen af ​​webbrowseren har et avanceret sikkerhedssystem, der forhindrer angreb.

➡ Installer et antivirusprogram

Antivirus kan hjælpe med at opdage ondsindet aktivitet og også forhindre ubudne gæster i dit system. Afhængigt af hvor dybt sikkerheden i antivirussoftwaren går, indeholder den software fra at trænge ind på din enhed.

Antivirussoftware vil scanne din enhed for at opdage malware og vælge dem. Der er masser af antivirussoftware derude. Gå til vores side for bedste antivirus til dig.

➡ Hold dit system opdateret

Browsere og software er altid sårbare på den ene eller den anden måde. Det er grunden til, at udviklere laver opdateringer for at rette smuthullerne i den tidligere version.

Men når din software ikke er up-to-date, giver den plads til, at angreb kan trænge ind i dit system. Hackere sniger sig igennem disse sårbarheder for at udnytte dine data og få adgang til din konto. Beskæftige håndtering af patch software til at holde dine applikationer opdaterede.

Næsten alle i denne nuværende tidsalder opretter forbindelse til Wi-Fi hver dag. Desværre er det farligt, fordi hackere kan benytte sig af netværket. En sikkerhedskode på dit Wi-Fi vil dog forhindre uautoriserede personer i at tilslutte sig det.

Hvad er de forskellige typer af webapplikationsangreb?

1. Injektionsangreb

Denne type webapplikationsangreb påvirker serverens database. Hackeren indsætter ondsindet kode i serveren, får adgang til brugerinput og legitimationsoplysninger og tillader ændringer.

2. Fuzzing

Fuzzing er en type angreb, der bruger fuzz-test til at finde softwarens sårbarhed. For at finde disse smuthuller indtaster hackere adskillige beskadigede data i softwaren for at gå ned. Derefter bruger de en fuzzer til at opdage, hvor smuthullerne er. Disse smuthuller er indgangspunkter for hackere til at udnytte softwaren.

3. Distributed Denial-of-Service (DDoS)

Denne type webapplikationsangreb gør midlertidigt webstedet utilgængeligt eller offline. Når du indtaster utallige antal anmodninger til serveren på én gang, vil den gå ned eller blive utilgængelig.

Imidlertid DDoS angreb sprøjter ikke malware ind i systemet. I stedet forvirrer det sikkerhedssystemet, hvilket giver hackeren tid til at udnytte softwaren.

4. Bruger ubekræftet kode

Næsten hvert stykke kode har en bagdør, der gør den sårbar. Hvis dette ikke er godt sikret, kan en hacker injicere ondsindet kode i det. Måske et eventyr, sådan inficeret kode er inkorporeret på dit websted, vil det tjene som en indgang til angreb.

5. Phishing

Phishing er et webapplikationsangreb hvor en hacker udgiver sig for at være en anden. Det er for at få offeret til at dele vigtig information og data. Overfaldsmænd bruger falske e-mails til at lokke ofre i fælden med at dele værdifuld information.

Forebyggende foranstaltninger mod angreb på webapplikationer

• Tag dig altid tid til at undersøge e-mails og beskeder, før du svarer eller åbner dem.
• Før du implementerer nogen kode i din applikation, skal du sørge for, at dine udviklere tjekker. Hvis der er en tredjepartskode i kodestykket, skal du fjerne den.
• Installer et SSL-certifikat (Secure Sockets Layer) på dit websted. SSL vil kryptere dataoverførsel fra klienten til serveren og omvendt.
• Brug et Content Delivery Network (CDN). Det overvåger og afbalancerer den trafik og belastning, der går gennem websteder.
• Installer et antivirusprogram på dit system for at scanne, opdage og slette ondsindede data.

Hackere kommer med nye ideer til at infiltrere applikationer og software dagligt. Så du skal holde dit sikkerhedssystem opdateret.

Browserangreb har alle én ting til fælles, og det er, at de finder svagheder i software. Disse svagheder giver dem adgang til at udnytte dit system og stjæle værdifulde data. At følge ovennævnte foranstaltninger kan hjælpe med at forhindre webangreb.

Hvis du vil vide mere om bedste antivirussoftware til dine enheder, vi har en artikel om det. Du kan også tjekke vores side for detaljer om bedste anti-udnyttelsesværktøjer til at beskytte din browser fra angreb.

Ligeledes kan du tjekke vores hjemmeside for flere browserangrebsrelaterede problemer og nemme rettelser til dem.